Flere genbrugsfund og nyttige bøger

Jeg kunne selvfølgelig ikke gå forbi en genbrugs i dag uden liiige at kigge indenfor.. Jeg blev ca 40 kr. fattigere – så det er lige til at overkomme – og gik derfra med et par fine og stortset ubrugte Rosargini vintage pumps i str 38 (små i størrelsen, så med et indlæg passer de min 36-37 str fod perfekt) samt et par rigtig 80’er bling-bling oversize øreringe; det ene par med stikkere, og det andet par med klips. Skoene synes jeg personligt kan bruges til både hverdag og fest – øreringene gemmer jeg nok til en vild aften i byen ;-)

På biblioteket faldt jeg over et par bøger mere med gode idéer til billige ting man selv kan lave – f.eks. værtindegaver (stofbøjler, skoposer, dekorative puder, matchende tørklæde og taske etc), gaver til kæresten (f.eks. et slipseetui, en kopholder eller en varm plaid), ting til hjemmet – som en sød tehætte, pose til tøjklemmer, gæstehåndklæder, kosmetikpunge, bogbind i stof, væglommer og en hel masse mere! Der er både nemme og sværere ting at give sig i kast med. Bøgerne hedder “Tekstilhobby” af Anne Vittorina Golinelly, forlaget Aschehoug (2004), samt “Gaver du selv kan lave” af Hege Barnholt, forlaget Aschehoug (2005).

 

Desuden fandt jeg et nummer af magasinet “Kreative Kvinder” tilbage fra 2008 med et par rigtig gode idéer som jeg helt sikkert vil give mig i kast med til efteråret, når sømanden igen er på havet, og jeg har nogle mørke aftener som skal slåes ihjel alene :-) Bl.a. et hjemmelavet smykketræ i Patmaché (færdigblandet papmaché-masse), og så trænger min amagerhylde i køkkenet til et pift synes jeg ;-) Spændene om man kan få det ligeså smart som på billederne!

“Kreative Kvinder”, hobby- og livsstilsmagasin, nr. 9/2008

Hvis du selv har fået blod på tanden, kan magasinet sikkert opstøves og lånes på dit lokale bibliotek, eller bestilles hjem fra et andet :-)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: