“Nyt” inventar

Længe siden sidst! Den mellemliggende periode har været lidt rodet, idet jeg har troet jeg skulle finde ny lejlighed, men på forunderlig vis kan blive i min nuværende med lidt hjælp fra min gode kommune.  Til gengæld er jeg nu godt igang med at fylde den ud påny, da jeg grundet tidligere beskrevet omstændigheder har måtte sige farvel til en del møbler, der jo aldrig rigtig var mine. For ca. 1 uge siden så dagligstuen i min lejlighed sådan ud:

(ja – gulvet trænger til en ordentlig omgang sæbevand!), og i weekenden måtte jeg opholde mig på tæpper og puder mens jeg var hjemme, hvis jeg ville se lidt tv :-) Jeg har jo heldigvis min gamle londonsofa som aldrig nåede at blive solgt, og jeg fandt et par matchende lænestole i det lokale genbrugscenter for nogle dage siden, samt et skab som jeg vil male sort (ialt 575 kr.), så snart begynder det efterhånden at ligne noget igen :-)

Jeg mangler dog stadig et sofabord, hvilket har resulteret i, at jeg i går og i dag har spist min aftensmad her:

Men efter at have kigget grundigt på www.gulgratis.dk hver dag den sidste uges tid, har jeg langt om længe fundet et bord til rimelige penge (200,-) og i rette stil, som jeg skal afhente i Odense på torsdag og efterfølgende – også – male sort. Det har tidligere stået i en Noa Noa butik, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Det er en af de charmerende ting ved at købe brugte møbler; indimellem følger der en sjov historie med :-) Jeg var desuden et smut på loppen i går og fandt en bunke billedrammer. Jeg vil have en masse farve op på væggen i form at retro- og blomsterprints i sorte rammer, så det skal jeg igang med hurtigst muligt, evt. i den kommende weekend – så skal jeg nok vise billeder efterfølgende. De rammer jeg fandt er sådan nogle hvor billedet indeni er klistret fast bagpå, så der skal lidt fingersnilde og tålmodighed til for at få et nyt billed på plads. Til gengæld fik jeg ialt 7 rammer (de fleste forholdsvis store) til 70 kr.

Sidst men ikke mindst shanhai’ede jeg denne sortmalede tallerkenrække i en lokal genbrugsbutik i sidst uge – jeg tænker at bruge den som hylde og muligvis blad/billedholder i min entré:

Rent faktisk er der ingen nye møbler iblandt min “nye” stue. Med lidt tålmodighed kan det godt lade sig gøre at skabe en god og billig stue, men det tager altså lidt tid – især hvis man som mig har et perfekt billed indeni hovedet af hvordan det HELST skal se ud ;-) jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat engang om nogle uger.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: