Hjemmetræning = gratis træning

Hører du også til blandt dem, hvis budget ikke rigtig dækker et medlemsskab i et fitnesscenter, og er du egentlig også lidt i tvivl om hvorvidt du ville få det brugt? Jeg hører ind under begge kategorier, men vil alligevel gerne holde mig bare lidt i form, ikke mindst for psyken/overskuddets og sundhedens skyld. Jeg købte for et par år tilbage en ret billig step-maskine (de har ofte et godt tilbud på sådan én i et eller andet supermarked), og har i perioder brugt den meget. Nu er den for nyligt blevet støvet af igen, og selvom det ikke er et videre kønt syn, er den nu placeret i stuen, så jeg får den brugt. Jeg er startet op med 20 minutter ad gangen nogle aftener om ugen (man kan passende se tv imens!), og vil så øge det efterhånden som konditionen bliver bedre.

Der er desuden også en hel masse gode øvelser at komme efter i de forskellige magasiner (herover nogle fra det nyeste nummer af Bazar). Både Woman, Bazar og Sirene er blevet ret gode til at sætte fokus på sundhed og komme med diverse trænings-tips, afprøve forskellige former for motion, give gode råd til sund kost – osv. Man kan jo eventuelt samle de forskellige råd og tips, klippe dem ud af bladet (eller kopiere), og lave sin egen lille trænings-bog, alt efter hvilke ting der appellerer mest til én.

Jeg er begyndt at supplere med de sunde juicer, som min nye bedste ven (min kærestes aflagte juice/saftpresser) hjælper mig med at skaffe, så jeg samtidig booster min energi på en sund måde, og får lidt af “de seks” man skal have om dagen. Ingen tvivl om jeg godt kunne leve en del sundere og motionere meget mere, men alt det her er da i hvert fald et skridt på vejen, og måske også noget du kunne bruge, hvis du – ligesom jeg! – ikke er den helt vilde gymnast og diætist ;-)

Sidst, men ikke mindst – intet indlæg uden et par fantastiske fund at slutte på! Rundede lige H&m i dag i manglen på et par ekstra og lidt mere farvestrålende solbriller. Faldt over nogle orange til 40 kr. Billigt, og kan pifte ethvert outfit op. Så har man også råd til evt. at tabe dem i vandet til sommer :-) Ved siden af hang seks par øreringe til 40 kr – det kunne jeg heller ikke stå for; især ikke med de søde dyr! Særligt bierne, fuglene og guldsmedene falder i min smag. Meget forårs-agtige!

Reklamer

3 kommentarer

  1. Stine · · Svar

    Hvor ser de fine ud, de øreringe…
    God stil med hjemmetræning… jeg har lige købt mig en mega dyr hulehopring (fordi det er en særlig trænings en) Det bliver spændende når den kommer, og om den kun er sjov i 5 minutter…
    Og så må jeg lige tilføje, at det jo ikke er 6 stk. frugt om dagen man skal have, det er 600 gram(ca 6 stk.) frugt og grønt – og helst ikke mere end 3 stk frugt om dagen…
    Men ok – det ville også være en vild juice med så meget frugt…
    Og et lille tip, man kan jo også bruge grønt i sin juice(hvis maskinen kan du til det)
    Nå men ellers god fornøjelse med dyr og træningen :)
    Glæder mig til vi snart ses…

  2. Uh, jamen jeg ved skam godt det kun er 3 stykker frugt, og ialt ca. seks stykker frugt/grønt ;-) men kan godt se det måske kan misforståes i indlægget. Jeg putter skam også gulerødder, ingefær m.m. i min juice kan du tro, så den er ikke kun frugtbaseret! :-) Vi kan lave os en juice sammen en dag, kan vi!
    Glæder mig til tirsdag, og til at se din lejlighed – sådan RIGTIGT. :)
    Kram

  3. Tænkte også at du vidste det, men som du skriver, det kan måske misforståes (det gjorde jeg jo hehe) Ja – vores næste aftale med blive hos til til en juice på altanen… :) kunne være hyggeligt…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: