30DBC 19: Dine kælenavne og grunden til, at du har dem

Hm, synes denne er lidt fjollet – men man skal jo igennem alle 30 ;-) Man siger at kært barn har mange navne, så en smule kær må jeg jo være, for jeg har da et par stykker. Min mor kalder mig bl.a. Linette og Huddibras. Det første er jo bare en forlængelse af Line, det andet ved jeg faktisk ikke hvorfor hun kalder mig – men det er gået i arv til et par af mine veninder, som nu kalder mig Huddi! Ellers har jeg en veninde som kalder mig Knag, fordi hun engang skrev til mig at jeg var en rigtig knag (eftersom jeg havde gjort et eller andet godt), og det har så hængt ved siden… :-) Hos endnu en veninde hedder jeg af og til Uma Truman (som i Uma Thurman), fordi jeg engang for mange år siden så lidt til en fyr, som syntes jeg lignede Uma Thurman, men udtalte Thurman som Truman ;-) Da jeg i sin tid gik på efterskole, kom jeg både til at hedder Snuggle (det nye navn på BamseLine-vaskepulver flaskerne) og en masse forskelligt med Lamse, angiveligt fordi det var sjovt at sige i sammenhæng med Line… Lamsebamse, Lamselår, Lamselino. Men mest af alt kaldes jeg faktisk Line – meget sjældent Line Cecilie som egentlig er mit fulde fornavn. Det bruger jeg hovedsageligt her på nettet. Min kæreste og jeg har ikke så mange kælenavne til hinanden, vi kan begge to bedst li’ at bruge hinandens rigtige navne, men indimellem bliver jeg kaldt Troldemor, fordi vi lige i starten af vores forhold en dag sad og så tv, og kom til og slå over på et regionalt/lokalt program fra Fyn. Her stod en dame i køkkenet og lavede “Troldemors gryde” som hun kaldte det. “Det ka’ Troldemor godt li'”, sagde hun på syngende fynsk, og det lød simpelthen så sjovt, at Troldemor har hængt ved siden ;-)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: