Lørdags-mix

Jeg tænker at jeg vil udnytte et lille åndehul her lørdag aften til at få opdateret bloggen og holde alle jer derude ajour. Jeg befinder mig for tiden i en rigtig travl periode præget af flytning, fødselsdags-forberedelser og tanker om nyt job, mens jeg samtidig er gået en kæmpe forkølelse i møde. I dag har der været godt stress på med rengøring og klargøring af min lejlighed, da jeg havde en fremvisning for interessede, mulige lejere. Lykken stod mig heldigvis bi, og et rigtig sødt, ungt par sagde ja til at flytte ind snarest muligt. Det er virkelig heldigt, idet jeg nemlig allerede har sagt ja til en anden – fordi jeg troede min var lejet ud til én, der kom og kiggede i sidste uge! Nå, men nu er alt gået i orden, og jeg kan koncentrere mig om at blive rask, inden jeg snart drukner i sorteringsarbejde og flyttekasser :-) Jeg flytter her d. 1/12, så der er nok at se til. Mine 100 kvadratmeter skal pakkes ned til ca. 45! Så der skal ryddes godt ud, sættes til salg og kasseres. Som jeg skrev i et tidligere indlæg er det stadig min plan at sætte noget til salg herinde, hvor pengene både skal gå til udsatte dyr samt mig selv. Hvornår det lige bliver, afhænger af hvordan det hele flasker sig de kommende dage, men mon ikke det bliver efter min fødselsdag – som er nu på fredag :-) Her løfter jeg lidt af sløret for hvor jeg skal bo i fremtiden:

Her skal jeg bo. Anden række fra oven, og nummer to fra venstre. Jeg er glad for at min fine gule altankasse kan følge med mig når jeg flytter og være til nytte mange år endnu :-)

Denne skønne udsigt kan jeg stå op til hver dag fremover

En dejlig gårdhave til sommerens grill-aftener

Det er nu spændene med sådan en omgang flytning. Opslidende og hårdt, men også spændene og skønt med muligheden for en ny start og en god omgang oprydning :-) Jeg glæder mig i hvert fald meget, og synes det er dejligt jeg kan komme på plads inden jul og nytår.

Nu til en anden dejlig ting. Nogen af jer har måske været forbi min side på Facebook, og set at jeg lige for tiden er med i en kampagne for Love Film igennem Buzzador. Hvad Buzzador helt præcist er, kan du læse mere om via linket, men kort fortalt går det ud på at man som medlem får mulighed for at teste nogle produkter gratis, imod at man går ud og fortæller folk om det. Jeg har tidligere testet produkter for Dove og delt gratis prøver ud til venner og familie. Denne gang har jeg fået mulighed for at teste lejefilm gratis i 2 måneder, og det er jo bestemt ikke værst her til efteråret. Indtil videre har jeg modtaget 2 lejfilm med posten, og leveringen skete super hurtigt. Når man har en konto hos Lovefilm vælger man som udgangspunkt ca. 15 titler man gerne vil leje (der kan både lejes film, spil og tv-serier), og prioriterer derefter hvilke man helst vil modtage først. Man modtager herefter 2 film ad gangen, og sender dem tilbage med posten i en vedlagt returkuvert, når man er færdig med dem. Det fungerer fuldstændig optimalt, og i aften vil jeg glæde mig til at slænge mig i sofaen til den nyeste “Pirates of the Caribbean”, som jeg missede i biografen :-) Jeg synes I alle skal gå ind på Lovefilm’s hjemmeside og tjekke konceptet ud! Det er utroligt nemt – og det fungerer.

Kig forbi i morgen når jeg sætter en konkurrence på højkant, hvor jeg har fået sponsoreret en præmie fra det nye site, LUXBEAUTY. Det er min første sponsorerede konkurrence, og præmien er en valgfri neglelak fra deres store og lækre sortiment :-) Rigtig god lørdag aften til alle jer kære læsere, som jeg håber stadig hænger på, trods de for tiden manglende indlæg ;-)

Reklamer

3 kommentarer

  1. Uuh, det lyder spædende med en konkurrence!:)

    Din nye gårdhave er rigtig fin! den ser hekt sydlandsk ud:)

  2. Flytninger kan være så hårde! Men det gode ved det hele er at man på den anden side kan få ryddet ud og ryddet op i sine gemmer – og så er det altid spændende med et nyt sted!

  3. Tak piger :-) Ja, det bliver fantastisk at komme til bunds i alt det man efterhånden har fået skrabet sammen, og bare starte på en frisk! Konkurrencen kommer op om få minutter, håber I vil deltage :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: