Historien om en nedfaldskat

Kære læsere. Det er ingen hemmelighed, at min dejlige kat på snart 6 år – Sif – i sidste uge (onsdag tidlig aften helt præcist), “valgte” at tage springet fra min altan på 3.sal i et kort øjeblik, hvor jeg var uopmærksom. Det har været ganske forfærdeligt. Jeg ved, at en del af mine læsere selv har katte, og jeg vil derfor dele historien med jer.

Jeg hørte et stort BUMP, og var straks på altanen – hvor min kat ikke længere var. En skræmt dame på fortorvet nedenunder kunne berette, at hun var faldet ned, og løbet ind i en nærliggende busk. Min underbo havde set det hele, og kom ned og hjalp mig med at få hende ud. Det blødte fra hendes snude, hun klynkede, og var helt mat i det. Det var en voldsom forskrækkelse. Jeg ringede straks til min mor og bad hende komme og hente mig, så vi kunne komme afsted til en dyrlæge. Vi fandt heldigvis en der stadig havde åbent, og vi tog derned med det samme. Dyrlægen undersøgte hende lidt, og kunne mærke der var et eller andet med bækkenet. Han indlagde hende natten over på noget beroligende og smertestillende. Mens alt dette stod på, var sprinklerne i mine øjne naturligvis tændt non-stop. Jeg tudbrølede, og ingen kunne sige hvorvidt jeg fik hende med hjem igen på det tidspunkt. Den efterfølgende dag fik jeg et opkald fra dyrlægen, som sagde, at det enten kunne være et bækkenbrud eller et brud på lårbenet. Hvis det var var sidstnævnte, var der ingen anden udvej end at få hende aflivet. Vi besluttede at få hende røngtenfotograferet, og hele dagen var ekstremt nervepirrende og utroligt sørgelig. Jeg spiste næsten intet, og kunne kun stirre ud i den tommer luft med telefonen ved min side. Endelig fik jeg dommen omkring kl 16.00. Bækkenbrud, men ingen brud på lårbensknoglen – dyrlægen mente hun nok skulle komme sig, og jeg kunne hente hende om formiddagen den efterfølgende dag (fredag). PYH! En sten faldt bogstaveligt talt fra mit hjerte… Jeg rystede over hele kroppen, og gav min mor et kæmpe kram. LYKKE! Dog var det kedelige langt fra overstået endnu.

Et røntgenbilled viser her, hvordan hendes bækken er brækket to steder

Fredag fik jeg hende hjem, og hun kunne selvsagt ikke ret meget. Spise og drikke ville hun ikke rigtig, hvilket selvfølgelig var forståeligt nok. Hun sov det meste af tiden, og når hun var vågen, ville hun alligevel gerne de ting hun plejede, hvilket hun selvfølgelig ikke kunne.

En medtaget kat kommer hjem

Men i løbet af dagene der gik, fik hun det gradvist bedre. Pludselig kunne hun atter støtte på bagbenene og gå stille rundt i lejligheden. De første dage måtte jeg tvinge vand i hende med en sprøjte, men så begyndte hun selv at gå til skålen og drikke. I weekenden gik hun selv på bakken og tissede for første gang siden ulykken, og bakken har været velbesøgt siden ;-) Dog haltede det stadig med afføringen, som var vigtig at få igang. Men den var ganske udeblivende. Efter råd fra dyrlægen havde jeg købt Paraffin olie, som skulle hjælpe maven på gled, men hun spiste heller ikke rigtig. Selvfølgelig har hun også fået en del smertestillende i døgndrift, hvilket jo godt kan slække på appetitten.

Lines dyrehospital :-S

I løbet af de sidste dage er apptitten dog langsomt vendt tilbage, og til morgen spiste hun rub og stub hvad jeg gav hende på en tallerken. Det var et skøn syn! Efter at have talt med dyrlægen i forgårs, giver jeg hende nu også olie med en sprøjte morgen og aften – og det gav i dag bonus mht. afføring ;-) Aldrig har jeg været så glad for en kattelort! Haha :-D

Der spises med god appetit :-)

Nu er alt faktisk som det skal være – hun er stadig godt træt og har selvfølgelig stadig gener ved at gå; det er trods alt et slemt brud som skal hele, men hun har appetit, er nysgerrig igen og gør som hun ellers skal.

Jeg kan ikke beskrive den lykke, der i dag bor i min krop. Jeg var næsten 100% overbevist om at jeg måtte ende med at sige farvel til min lille kat. Jeg ved der er mange derude, som ikke forstår min kærlighed til dyr, og naturligvis i særdeleshed til Sif. Men hun er mit ét og alt. Hun sover hos mig hver nat, og idet jeg har gået meget ledig i løbet af de år jeg har haft hende, har vi tilbragt utroligt meget tid sammen. Hun er der altid når alt andet svigter, og jeg forstår alle hendes små signaler. Det er en samhørighed, som ikke kan beskrives – jer der selv har dyr og sætter pris på dem, ved nok hvad jeg snakker om :-) Nu kan jeg ånde lettet op efter at have ageret veterinærsygeplejerske 24/7 den næste uges tid. Jeg har været træt og stortset ikke forladt lejeligheden, der pt flyder med tæpper, kattebakke, små tallerkener, medicin etc. Men nu går det fremad :-) Tak fordi du læste med.

Min underbo, som har fulgt hele sagen og været en god hjælp, har foræret mig hegn og strips til min altan, ganske gratis. Det er guld værd med godt naboskab.

Reklamer

9 kommentarer

  1. Det gør helt ondt i mig at læse om, og især det røntgenfoto! :( Men hvor er det fantastisk er hun klarede det, og det lader til at gå den helt rigtige vej! :) Puha, det må godt nok havde været forfærdeligt.

    1. Hej søde Stina – du kan tro det har været slemt; et mareridt faktisk. Jeg ville hellere selv har været møghamrende syg eller oplevele kærestesorger 10 gange, end dette ;-) Øv! Så dejligt at hun er ved at komme sig. Tak for din søde kommentar :-)

  2. Åh ha, det røntgen billede… puha da! Du skriver ikke om de har gjort noget for at sætte bruddet sammen? Tænker, at stykkerne jo er ret langt fra hinanden, hvis de skulle kunne gro sammen selv…

    Godt, at høre det hele går fremad ;)

    1. Ja, jeg tænkte præcis det samme. Det ser vildt ud! Men ingen operation. Det skal finde sig selv derinde, og det lader det også til, det er ved. I hvert fald bevæger hun sig mere og mere, og har tilsyneladende ikke de voldsommeste smerter mere. Men det er ufatteligt det kan lade sig gøre!

  3. christina · · Svar

    Ej puha… kom næsten til at tude! jeg ved SÅ meget hvor meget man kan elske en kat!

    1. Jeg er glad for du kan følge mig! :-) Det er nemlig bare ubeskriveligt hårdt sådan noget. Men jeg kan hilse og sige, at det KUN går fremad med hende, og i et tempo jeg aldrig havde troet muligt :-)

  4. Det er dejligt at høre at hun er i bedring. D

  5. Åh, hvor har jeg tænkt meget på dig og hende siden du skrev det første gang. Jeg havde selvfølgelig mareridt om at mit lille pus lavede samme nummer. Jeg har bare tænkt og tænk på hvor skrækkeligt og surrealistisk det må have været for dig.

    Det er så dejligt at høre at hun er ved at komme oven på og er sluppet – relativt – godt fra stuntet. Jeg er virkelig inderligt lettet på dine vegne.

    Og hvor er det en sød og betænksom underbo; dejligt der stadig findes den slags mennesker!:o)

    1. Tusind tak for din fantastisk søde kommentar! :-) Det varmer meget når folk kan forstå de følelser man går igennem i sådan en situation. Ikke alle omkring mig i min hverdag er lige så vild med dyr som jeg selv ;-) Vi må passe godt på vores små vidundere! ;-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: