Noget om cykler

For et par dage siden lovede jeg på Facebook-sitet et indlæg om min nye drøm – en cykel – og hvorfor den skal være med 3 hjul. Hertil følger en meget personlig historie, som jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle dele med hele verden, hvilket jeg jo gør, når jeg skriver og udgiver den på min blog. Men som mange af jer ved, i hvert fald de af jer som kender mig godt, er jeg et meget åbent og ærligt menneske. Der kommer sjældent en løgn over mine læber; ikke engang en lille hvid én, i hvert fald ikke ret tit. Jeg har i øvrigt tidligere været meget åben på bloggen når det kommer til emner som kærester, brud, sygdom etc., og selvom min far ofte synes jeg er som en åben bog og bør beskytte mig selv noget mere, så ligger det bare ikke til mig. Jeg tror til stadighed på åbenhed og ærlighed, selvom det i sidste ende kan blive brugt mod dig. Naturligvis er der også ting jeg ikke deler med alle og enhver, men historien som jeg nu vil fortælle, har jeg ikke noget imod ser dagens lys ;-)

Da jeg blev født, fulgte der er en ret uheldig gave med i form af en spastisk lammelse, også kaldet en cerebral parese – som faktisk er en hjerneskade. Den er ganske minimal, men var altså skyld i at mine ben og en del af min ene side af hele kroppen blev lam. Det var ikke noget der blev opdaget lige med det samme, selvom mine forældre gentagne gange tog mig til lægen, fordi de følte at noget ikke var som det burde være. Da det endelig kom frem hvad der var galt, kunne man ikke sige hvorfor dette var sket – det sker bare for nogen få at de fødes med den slags, og det er faktisk så sjældent, at jeg skulle have været med i en bog ;-) Herfra kom jeg i en masse genoptræning som det hedder, selvom jeg jo egentlig aldrig havde været vant til andet end at være lam. Det resulterede i at jeg som 3-årig lærte at gå, og som 7-årig kørte på en cykel for første gang uden støtteben. Jeg lærer nok aldrig at stå på ski, skøjter, skateboard, rulleskøjter etc. Min balance og motorik lider stadig under det der var, og ligeså gør min hjerne, som stresser voldsomt i flere situationer. F.eks. hvis jeg skal have flere bolde i luften på én gang (heraf en af grundene til jeg hurtigt bliver træt og udmattet, og derfor er i Flexjob). Ligeså er der nogle ting som mine ben bare ikke vil. F.eks. at gå på mange trapper i lang tid (flytning fra og til 3. sal har været lidt af en udfordring for mine ben), gå baglæns ned ad en stige og sådan noget som at stige af og på en cykel og samtidig holde balancen, når der er run på – som i f.eks. lydskrydser og den slags.

Og her kommer så sagens kerne :-) Cykler har i mit liv voldt mig utroligt meget besvær. Jeg har KÆMPET for at kunne gøre som alle de andre. Cykle til og fra skole, klare mig på en cykel-lejrskole uden at fremstå komplet anderledes (hvilket selvfølgelig ikke lod sig gøre – måtte bytte cykler med de andre, cykle forrest etc., alt blev prøvet, for man ikke skulle “tabe” mig) osv. osv. Har prøvet et hav af forskellige slags cykler, har cyklet ind i alt muligt og jeg kunne blive ved! :-) Umiddelbart giver det mig heldigvis et smil på læben at tænke tilbage på, men jeg husker også hvor hårdt og ydmygende det var for mig i de forskellige situationer. Derfor er jeg efter mange overvejelser kommet frem til, at jeg vil give en 3hjulet voksencykel/handicapcykel en chance. Her skal jeg ikke bekymre mig om hvorvidt cyklen vælter når jeg skal af og på, jeg behøver ikke hoppe af og på i lyskrydsene og andre stressede trafiksituationer – den er næsten væltesikker :-) Det har selvfølgelig krævet en del tanker, allermest omkring hvad andre mon vil tænke om mig. Jeg er dog kommet frem til, at det ikke skal have lov at bremse mig. Som min situation er, får jeg højst sandsynligt heller aldrig et kørekort, da det simpelthen vil stresse mig for meget med alt det der skal holdes styr på og holdes øje med. Derfor er sådan en cykel efterhånden min sidste chance for at få et transportmiddel der ikke kræver f.eks. knallertkørekort, motorer etc.

Så nu er jeg på jagt efter sådan en 3hjulet jernhest i retro look. Meget gerne a la de forskellige billeder her i indlægget. Jeg var så sent som i aftes ude og kigge på én, der desværre var meget gammel og defekt, og konstant kørte til højre. Det var en overvindelse i sig selv for mig at sætte mig op på en cykel, idet jeg ikke har siddet på sådan én i flere år. Jeg skulle lige vænne mig til at den rent faktisk ikke væltede, selvom jeg kluntede rundt på den. Ret vild fornemmelse for mig.

Jeg leder stadig videre efter den perfekte 3hjulede/handicapcykel! Min plan er at den skal være i retrolook (Monark har lavet nogle virkelig flotte modeller som desværre er udgåede), og så skal den være brugt og ikke alt for pricy, da det jo er et forsøg i første omgang. Jeg tænker jeg skal have en fin trækasse bagpå med en blomsterranke, og evt. sidespejle på styret – hvis jeg endelig skal have sådan et monstrum, kan jeg sgu lige så godt gi’ den hele armen :-) Hører du om nogen, gerne på Fyn som har sådan en stående de vil sælge, så må du meget gerne kontakte mig! Så jeg til sommer endelig kan køre til stranden og mødes med mine venner i stedet for at skulle skrive flg. sms: “Jeg har desværre ikke mulighed for transport derud, og der er for langt for mig at gå…”

Rigtig god weekend, og tak fordi du læste med. :-)

Reklamer

10 kommentarer

  1. Kæreste Line :-D
    Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal begynde eller slutte !!! Da jeg havde læst dit indlæg sad jeg tilbage med en masse tanker og følelser jeg gerne vil indvie dig lidt i – og ja der er en god grund til dette… Først blev jeg dybt ked af det og bagefter blev jeg glad og følte mig let indeni – Grunden til dette skal jeg komme nærmere ind på herunder. Jeg er adopteret fra Indien og da jeg kom hjem var jeg 1½ år gammel. I mange måneder efter min hjemkomst kunne jeg ikke finde ud af at sidde eller gå og faldt til den ene side hele tiden, min mor tog mig ligeledes med til lægen der efter gentagende kontroller og undersøgelser sendte os på sygehuset hvor der blev fortaget en CT skanning der viste en cerebral parese ( ceberal hemipli) – altså lammelse i hele min venstre side.
    Jeg er dermed selv er født med en spastisk lammelse i hele venstre side af kroppen og ligesom dig har jeg også har en hjerneskadede der påvirker mange forskellige dele af mit liv. Lægerne sagde først til mine forældre jeg var retarderet og aldrig ville komme til at gå men ligge i en seng – jeg blev så sendt til fysioterapeuter, Ergo’er. Handicap ridning mv. og trænede og trænede og trænede – hvor alle andre tog hjem efter skole tog jeg til fysioterapeut for derefter at skulle lave lektier der var svært fordi jeg led af stor koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder… Jeg lærte alfabetet at kende igennem HÅRD træning og tal kan jeg på en lommeregner. MEN det var hårdt arbejde . Jeg kan nikke genkendende til alle dine tanker og følelser og jeg har ligesom dig dårlig balance der gør jeg ikke kan stå på ski, skøjter eller spille instrumenter som jeg gerne ville, jeg kan ikke cykle overhovedet på en 2 hjulet cykel da jeg simpelthen mister balancen, men jeg har så været så heldigt at da jeg blev 13 år fik vi valget at jeg skulle have forlænget mit ben således mit bækken ikke blev skævt og jeg skulle ende mit liv i kørestol da mit venstre ben var 5 cm for kort… denne proces tog ½ år med stativ på benet hvor vi skruede mm hver dag – jeg fik morfin og tror min familie led mest, og igen da jeg var 17 fik jeg lavet en retning af mit ben da overben og underben sad forskudt af hinanden.
    ALT dette har bevirket jeg i dag kan leve et normalt liv hvor jeg har taget en bachelor uddannelse på 3½ år og nu er uddannet som pædagog og kan arbejde – Det er hårdt til tider da jeg også bliver fysisk udmattet og er meget træt efter arbejde og få forstår hvad det er, du forstår det kan jeg læse ud af din tekst, og det er fantastisk. Jeg lever i dag så ”normalt” at ingen ved jeg er spastisk lammet andet end jeg fortæller det til dem eller de kender mig godt og kan se hvornår det kniber at bruge armen, men det er en del af min livshistorie og jeg forstår til fulde det er svært at fortælle og dele den side af sig selv med andre da man i forvejen kæmper med nogle ting som for andre syns som en fjern verden.
    Jeg vil yderligere fortælle dig at jeg faktisk har en 3 hjulet cykel igennem Odense Kommune , med en lille hjælpemotor på da jeg ikke kunne trække den første jeg fik, uden motor, op af bakkerne. Jeg vil være ærlig og sige jeg altid har været SÅ ked af ikke at kunne cykle som alle andre og blende ind og være normal på det område men samtidig måtte jeg også indse jeg var træt af ligesom dig at melde fra til alt og det har krævet og kræver stadig til vending at bruge den 3 hjulet – folk er søde og holder tilbage for en, der er blikke på en eller nok især ens cykel når man kommer kørende (nok fordi de ikke er vant til at se sådan en og fordi de undrer sig over hvad en ung pige laver på sådan en) men når man først har prøvet det og kan mærke den frihed man får så glemmer man det lidt – Det er ikke det samme som en alm men det er bedre end intet tænker jeg. Og folk kommer også med mange positive kommentarer det er nok en selv der får tanken til at vokse i hovedet men det er svært.
    Jeg er ligeledes fortrøstningsfuld ang. kørekort. Der ligger et center i Århus der kan teste en og man påbegynder så køreundervisning og tager et special kørekort med automatgear hvis man bliver erklæret egnet det er dyrt, og jeg ved ikke endnu om det lykkes men jeg håber det lykkes en dag!
    Nå alt dette her er også for at vise dig du ikke er den eneste og at jeg blev utrolig glad over at læse din tekst – en der faktisk vidste hvad jeg har tænkt og nogen gange stadig tænker og føler så tak for det. Og hvor er jeg imponeret over hvor flot du så kan lave kreative ting – det må ikke altid være lige nemt for dig?? Og de ser jo bare drøngodt ud altid.
    Igen tusind tak for din historie!!:-D Rigtigt skøn weekend til dig!

    1. Hej Mette!
      Tusind tak for din lange kommentar, som jeg læste med stor interesse. Det er helt bestemt dejligt at vide, man ikke er alene! Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver, og er ked af du har måtte gå de ting igennem du skriver om. Det er dejligt at høre at det er gået dig så godt at du har held med uddannelse etc :-) Mht. de kreative ting, er det faktisk lige præcis sådan noget jeg har det bedst med, og finder mest ro ved, da jeg kan sidde stille og for mig selv og nørkle med noget. Holdsport f.eks. har altid skræmt mig, men bøger, kreative sysler, musik, og især min computer har været rigtig gode hobbyer for mig. Det kan indimellem være svært at bevare koncentrationen til det, men jeg tager det i mit eget tempo, og gør kun disse ting når jeg har lyst. :-)
      Tak fordi du delte din historie med mig.
      Kærlig hilsen Line

  2. Jeg syntes det er en god ide med at trehjulet cykel og skid med hvad andre tænker.
    Bor desværre ikke på Fyn eller kender så mange derfra

    1. Du har ganske ret. Det bør ikke betyde noget hvad andre tænker! :-)

  3. Hihi, det bliver da godt nok en pimpet cykel! :D Jeg tror ikke folk vil tænke over det overhovedet, når du ellers ser helt normal ud ;) Altså, folk tror sikkert bare det er et valg du har taget, eller en cykel du har fundet og synes den er sjov.

    1. Det håber jeg Stina :-) Tak for din søde kommentar.

  4. Jeg har også en kammerat med cerebral parese – Han har en almindelig cykel med påmonterede støttehjul (af en større størrelse end på børnecykler). Måske det var en idé, hvis ikke du finder den rette trehjulede for dig?

    1. Hej Kristina, tak for din kommentar :-) Min mor har også foreslået mig en cykel med støttehjul, men det har jeg nu alligevel ikke lyst til at køre rundt på. Har en eller anden – muligvis fjollet og ubegrundet – idé om, at en voksen på cykel med støttehjul, vil skabe mere opmærksomhed end “blot” en 3hjulet :-) Men det virker helt sikkert nok for nogen.

  5. Hæhæ – jeg synes de ser super sjove ud, de 3-hjulede! Jeg kunne sagtens finde på at investere i en bare fordi den ville være sjovere at komme kørende på!:oD
    Og hvis du ikke havde sagt noget, ville jeg aldrig have gættet at din interesse for cyklen var af praktiske årsager pga. et handicap.

    1. Det er godt at høre :-)

      Jeg kan som en lille opfølgning fortælle, at jeg i går var ude at prøve endnu en cykel – en retromodel som på billederne, med to hjul bagpå. Problemet med disse, har jeg fundet ud af, er at gearene trækker på det ene baghjul, så cyklen vil automatisk trække til højre eller venstre. Derfor kræver det lidt øvelse at lære at køre på sådan en, hvilket jeg er lidt uforstående overfor, nu hvor det jo er en handicapcykel! Min mor er dog gået “all in” på sagen, og har fundet nogle nyere modeller med to hjul foran og ét bagpå (så er det også nemmere at afstandsbedømme), og hvor der trækkes på begge hjul på én gang (altså de to forreste). Disse modeller er desværre meget dyre (skulle det have interesse, hedder de bl.a. Viktor og Viktoria – skulle nogen have lyst til at søge/vide mere), men vi har tænkt os at lede videre og se om vi kan finde en brugt til en OK pris, eller måske spørge kommunen om hjælp. Tak for jeres store interesse og søde kommentarer, det er vildt dejligt med al den opbakning! :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: