Ugens Fund # 37

Uge 18 er ved at nærme sig sin slutning, og jeg er enormt træt. Ikke fordi ugen har været præget af en hel masse voldsomt, men bare fordi jeg lige for tiden lider under en enorm træthed, hvor jeg skal tvinge mig selv igang hver dag. Kender I dét? Selv de mindste ting kan være svære at overskue; som at lave et ordentligt måltid mad, gå i bad, gå ned og handle – etc. Jeg får gjort alle disse ting, men jeg skal VIRKELIG tage mig sammen.

Ugen der gik bød bl.a. på 1. maj hygge med min kæreste og hans venner/familie i Odense, et par hyggelige loppemarkeder, negle-besættelse, venindehygge med inkluderet hårfarvning og ellers en virkelig rolig St. Bededags-ferie med tv, ulækker mad og kærestetid.. :-)

Mandag tog jeg en tur i Netto og hamstrede negle-halløj. Ugen før gik jeg amok i Matas, hvor de havde 25% på alle deres neglelakker mv. Jeg købte 5 Depend neglelakker og noget ret dyrt neglefolie fra Sally Hansen, og Netto havde noget lignende til kun 30 kr., så det skulle lige prøves af :-)

Fik smukke, smukke liljer (yndlingsblomst) af min kæreste for godt en uge siden. De står stadig temmelig flotte, selvom de synger på sidste vers. Elsker at få blomster! :-)

Iført smukke negle, Converse-sko og nederdel fra Monki, tog jeg tirsdag toget til Odense for at fejre 1. Maj

– Vi brugte det meste af den lune og solskinsrige dag i Eventyrhaven, blandt tæpper, øl, drinks, jordbær, cigaretter og skønne mennesker :-)

Onsdag var jeg en tur på mini-marked på min mors arbejdsplads, hvor personalet solgte ud af ting og sager som de ældre enten havde doneret eller lavet selv i dagcentret (min mor er SOSU-hjælper på et plejehjem). Jeg kom hjem med disse fantastiske fine ting til den nette sum á ca. 40 kr :-)

Torsdagshygge med veninde/frisør. Hennafarve til håret, klipning, MacD-mad og catching up :-)

– Og så lige endnu et loppemarked; denne gang det store i Tved på St. Bededag, hvor jeg bl.a. fik disse 3 tasker til ialt 10 kr.

– samt 7 af disse skønne hvidvinsglas til ca. 35 kr. Gode fund som bestemt ikke ruinerede mig :-)

Siden jeg kom på Instagram og tilfældigt faldt over nogle svenske piger iført de såkaldte Pippi-striktrøjer, har jeg selv været på jagt efter én. Ved et tilfælde så jeg, at sidste uges Familie Journal havde en opskrift på netop denne. Jeg har fået en halv aftale i hus med min kærestes mormor, som er en ørn på strikkepindene :-) Juhuu

Slutter lige af med lidt mere negle-sjov. Fandt disse neglefolier/stickers i Glitter til ca. 60 kr – de er fede, men holder desværre ikke ret godt.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: