Luksus-fund

Selvom det ér skønt med præmier og spænding, så skal det hele jo ikke gå op i konkurrencer herinde på bloggen :-) Der er kommet en masse nye følgere til inden for den sidste tid, og det er simpelthen så dejligt! Jeg vil derfor gerne “opridse” hvad bloggen her står for; nemlig dét at leve et skønt liv på budget. Man behøver ikke tjene kassen eller være født med en guldske i munden for at kunne leve lidt luksuriøst – det kan sagtens lade sig gøre alligevel, hvis man gider lægge lidt tid og hjerte i det :-)

peterjensencollage

For mig er der efterhånden gået en sport i at finde lækre sager til ingen penge. Det være sig på f.eks. loppemarkeder og i genbrugsbutikker, men også på udsalg og til lagersalg i “almindelige” butikker. Jeg støvsuger ofte både butikkerne i min by samt en lang rette favoritshops på nettet for nedsatte varer, og sætter en ære i at spare mange penge! Det er blevet en livsstil for mig stort set kun at købe nedsatte eller brugte varer når det kommer til boliginteriør, tøj m.m., og jeg holder et godt øje med hvornår de forskellige onlineshops opdaterer deres udsalg og outlet; om det så betyder jeg skal stå op kl. 06 om morgenen for at være først i den virtuelle kø.

Jeg har aldrig været det store “mærkedyr”, nok grundet min opvækst og så naturligvis min økonomi, og mærkevarer er som regel heller ikke noget jeg går på udkig efter. Men hvis jeg ser en af de lidt dyrere butikker holder udsalg eller lagersalg, skal jeg bestemt ind og kigge. Det gjorde jeg også i sidste uge, hvor jeg var heldig at finde en voldsomt fin T-shirt fra Peter Jensen. Den kostede normalt 600 kr. (hvilket jeg aldrig ville give for en T-shirt!), men var grundet en “fejl” sat ned til kun 150. Fejlen bestod i lidt pudder/Foundation ved kraven, som let kan fjernes ved en vask, men faktisk næsten ikke ses. Den slags småting går jeg ikke op i, så jeg synes helt bestemt jeg gjorde mig et virkelig godt kup. Normalt ville jeg aldrig få råd til at købe et stykke tøj af mærket Peter Jensen, som jeg ellers rigtig godt kan li’, grundet hans søde kendetegn med kaninen, og den lækre kvalitet. Men nu er jeg fit for fight til forår og sommer i en ny luksus tee med kaninprint :-)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: