Ægte vintage på budget

Pictures48

Jeg blev ellevild da jeg gennem et par andre blogs opdagede webbutikken Morfars Moustache. Butikken skriger af retro og vintage, og er LIGE i Fantastiske Fund’s ånd. Derfor blev jeg simpelthen nødt til at kontakte dem for at høre om de kunne tænke sig at indgå et samarbejde, og det ville de heldigvis meget gerne. Jeg har fået tilsendt de ultra smukke sko på billedet ovenover, og servicen var helt i top. Jeg har haft god og hurtig kommunikation med butikken hele vejen igennem processen, og skoene lever fuldstændig op til forventningerne. Glæder mig helt vildt til at flashe dem en aften i byen, og det bedste er, at jeg nok ikke render ind i andre lige foreløbig som ejer samme par!

Morfars Moustache sælger hovedsageligt (billigt) secondhand vintage tøj fra årtierne 1950-1990’erne, og der er både afdelinger for damer, herrer og børn. Desuden findes en lille afdeling i butikken kaldet Danefæ, hvor der også sælges forskellige ting og sager fra fordums tid… :-) Pt. er der bl.a. gamle nodehæfter, de berømte Puk-bøger, retro lysestager, skønne dåser, platter, anskuelsestavler og en hel masse andre fine ting til salg. Hos Morfars Moustache går man også op i bæredygtighed, og det betyder bl.a. følgende:

• Der anvendes aldrig skyllemiddel når tøjet vaskes.
• Tøjet lufttørres og der gøres ikke brug af tørretumbler.
• Tøjets hangtags er lavet af genbrugspapir.
• Der anvendes miljøvenligt emballage.
• Dét, at du køber genbrugstøj, er miljøvenligt i sig selv, idet det er genbrug, og at du således ikke støtter yderligere tøjproduktion.
• Ca. 30% af kollektionen består af tøj, der er købt ind steder, hvor overskuddet går til velgørenhed.

Jeg ved ikke med jer, men det er vist ikke svært at fornemme hvad jeg mener om denne webbutik – jeg har svært ved at få armene ned af begejstring, og det er jeg altså ikke blevet betalt for at sige ;-) Morfars Moustache bliver stensikkert et sted jeg vil vende tilbage til igen og igen. Har du, ligesom jeg, forelsket dig i den hyggelige og gennemførte butik, vil jeg råde dig til at holde godt øje med bloggen de næste dage… og så siger jeg ikke mere lige nu! :-)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: