Warehouse & vild vodka

Jeg håber I alle sammen har haft en dejlig uge med helligdage og hygge. Jeg har haft virkelig travlt, så bloggen har desværre været lidt nedprioriteret, men det bliver der lavet om på nu ;-)

Pictures51

Kr. Himmelfartsdag fejrede jeg med min gode veninde. Vi startede hjemme hos mig, hvor jeg inddrog hende og min kæreste i en prøvesmagning på en ny vodka, som jeg har været så svineheldig at få tilsendt fra onlinebutikken Bevco – der har et kæmpe udvalg inden for øl, vin og spiritus. Vodkaen der stod for skud var den canadiske Crystal Head Vodka, som er meget karakteristisk ikke mindst pga. flaskens udformning, men også fordi den er firedobbelt destilleret og filtreret syv gange, hvoraf tre er gennem quartz-krystaller (også kendt som Herkimer diamanter) – det er sgu da lidt sejt!! Jeg skal også love for, at den smager anderledes end de sædvanlige billig-vodkaer jeg nu og da hælder i mig ved festlige lejligheden. Den sprittede smag er minimal, og blandes den i en drink, kan den slet ikke smages. Min veninde og kæreste var i øvrigt helt enige i dette. Flasken fås i forskellige størrelser, og den 70 cl store flaske jeg fik tilsendt, er lige nu på tilbud hos Bevco. Selvom 500 dask er pricy for en vodka – og bestemt ikke penge jeg normalt ville smide efter en flaske sprut! – kan jeg altså varmt anbefale denne. Ydermere er flasken jo fantastisk dekorativ at have stående, og kan også bruges til alt muligt sjovt efter brug. Har du for resten tænkt dig at handle hos Bevco, kan jeg fortælle at jeg har gode erfaringer med dem. Kommunikationen var venlig og hurtig, leveringen skete fra dag til dag, og flasken var i den fineste stand ved modtagelsen.

Well – efter at have drukket et par seje sjusser, drønede min veninde og jeg til Odense hvor vi havde købt 1dagsbillet til det relativt nye Warehouse Festival, som er en firedages aften-festival i en stor lagerhal med en masse forskelligt musik, god stemning, cool og rå indretning samt drikkevarer til rimelige penge. Vi valgte netop torsdag fordi et af mine yndlingsbands skulle spille – det odenseanske Kissaway Trail – og de var som altid dygtige. Desværre spillede de næsten udelukkende helt nye numre, og jeg havde glædet mig til at genhøre alle favoritterne fra deres første album. Lidt ærgerligt. Vi havde dog en fin aften ud af det alligevel og kom lidt ud i Odenses natteliv, inden toget atter gik mod Svendborg ved halv fem tiden. Nyd et par billeder fra aftenen herunder :-)

DSC_1904 DSC_1905 DSC_1906 DSC_1908 DSC_1912

HUSK at kig forbi i aften hvor jeg offentliggør en vinder af de fine sager fra Trendseller, og samtidig skyder en ny konkurrence igang! Det må du ikke gå glip af ;-) Vi ses, søde læsere.

Reklamer

2 kommentarer

  1. Hmm, jeg bliver nu altid lidt mistænksom overfor påstande om at alkohol ikke kan smages, for medmindre drinken er iskold, og man allerede er fuld, synes jeg altid det kan smages ^^” Hvis ikke min mave havde så dårligt et forhold til vodka (det smerter og irritere rigtig meget medmindre jeg tager syreneutraliserende) så ville denne flaske virkelig være fristende, om ikke andet så netop for flasken xD Men det er nok en liidt dyr flaske, hvis man ikke bryder sig om indholdet, hehe :)

    1. Alkoholen kan også godt smages :-) men som beskrevet er smagen minimal. Den smager ikke nær så meget af sprit som mange af de billigere udgaver gør, og koster derfor lidt mere. Flasken har selvfølgelig også lidt at sige :-) men du har ret i det er mange penge; jeg sparer også godt på min ;-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: