Mit liv som flekser

image

Jeg tænker I lige skal høre lidt om min “job” situation som den pt ser ud, så I er lidt opdaterede på min dagligdag.

Det er jo sådan at jeg for 5-6 år siden blev godkendt til fleksjob, idet jeg kun kan magte at arbejde meget få timer ugentligt. Siden da har jeg været ansat i et kommunalt fleksjob på Svendborg Bibliotek, og når det er kommunalt er det altid med en kortere tidsbegrænsning – desværre. Jeg var glad for biblioteket, men efter halvandet år måtte jeg overlade turen til den næste fleksjobber i rækken. Siden har jeg så været i lidt forskellige virksomhedspraktikker med henblik på at prøve afprøve mig selv ift. timeantal, forskellige arbejdsopgaver etc. I efteråret var jeg 1 måned hos en lokal dyrehandel, og her i vinter havde jeg 1 måned hos dyrlæge. Begge ting var meget interessante og spændende for mig at få lov at teste, idet jeg jo ELSKER dyr, men det var også krævende på måder jeg nok ikke havde forestillet mig – i forhold til de mange mennesker der kommer og går, og som man hele tiden skal forholde sig til, samt dét at komme ind i nogle meget små “virksomheder” der har fungeret længe, og hvor kollegerne er meget fastlåste i hinanden.

I tirsdags gav jeg mig så i kast med noget helt andet. Efter aftale med den nyåbnede butik Helseriet startede jeg i praktik hos dem – og her er det en del af aftalen at jeg flere dage om ugen må arbejde hjemmefra. Jeg skal nemlig hjælpe til med nogle tekniske sager; bl.a. nyhedsbrev pr mail og ikke mindst en blog/hjemmeside med fokus på både den fysiske butik, samt den lidt ældre webshop http://www.helseriet.dk. Desuden skal jeg være behjælpelig med få praktiske opgaver samt lidt kreativt, f.eks. vinduesdekoration og den slags. Det er lige noget der passer mig! Jeg får lov til at bruge alt dét jeg normalt gør som hobby, og det havde jeg aldrig forestillet mig at en praktik kunne tilbyde mig. Hvis jeg er heldig får jeg endda perioden forlænget. Om det kan ende ud i et fleksjob tør jeg hverken gisne om eller håbe på, men jeg tør godt sige, at jeg nok her har fundet “min rette hylde”. At kunne kombinere det kreative og tekniske og bruge det som hjælp til lidt markedsføring af et rigtig dejligt sted med et godt koncept.

image

Jeg er spændt på hvad de næste uger byder. Indtil videre har jeg været med til et møde hos butikkens grafiker, lagt lidt planer for hvad en eventuel blog skal indeholde, hjulpet en smule til i butikken – og i dag kreeret en hinkerude foran butikken, efter idé og opfordring fra den kreative chef :-)
Personalet er utroligt venlige og positive, og udvalget i sådan en helsebutik er jo ren slaraffenland! I dag fik jeg f.eks. lige afprøvet tre lækre neglelakker samt en hel masse solcreme… Jeg kunne godt vænne mig til et arbejde hos Helseriet ;-)

Reklamer

2 kommentarer

  1. Ej hvor er det bare fedt for dig, det lyder bare til at være et vildt spændende fleksjob. Rigtig god weekend.

    1. Tak Helena :-) ja nu må vi se om det ender ud i et fleksjob, det er jo desværre langt fra sikkert. Men praktikken nyder jeg i hvert fald. :-) også rigtig god weekend til dig!
      Kh Line Cecilie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: