Preppy sailor!

DSC_0621

Jeg har for nylig modtaget et lækkert armbånd fra det nye mærke Oliver Eggertsen Jewelry. Det skiller sig ud fra de mange knyttede armbånd med sten man ellers ser rigtig mange af pt, da armbåndene fra dette mærke har et maritimt look med bomuldssnor og anker. Armbåndene kommer i mange forskellige farvekombinationer – både enkle farver og flere farver sammensat – men ens for alle er, at de går igen med det guldbelagte anker, hvorpå “Oliver Eggertsen” fint er indgraveret. Armbåndene er i sig selv lange, og vikles så om håndleddet til de passer. Derfor kan stortset alle gå med disse armbånd, og prisen er til at have med at gøre – 195 kr. stykket. Kvaliteten er god, leveringen hurtig, og indpakningen skøn – alle armbånd kommer i en lille, fin velourpose, så det er godt beskyttet undervejs i posten.

DSC_0622

Historien om Oliver Eggertsen Jewelry startede, da grundlæggeren Oliver Eggertsen sammen med co-grundlæggeren Julie Abelstedt havde en vision om at skabe et brand i det danske land, der med deres egne ord “ville revolutionere den danske modebranche, og inddrage noget klassiskinspireret og preppy.” Det er firmaets idé at skabe en stil, der inddrager klassiske amerikanske designs. De kendetegnede striber og mønstre Oliver Eggertsen Jewelry står for, skal symbolisere mærket som den store genkendelsesværdi.

Oliver Eggertsen Jewelry skriver selv på deres side: “Den maritime stil er større end nogensinde. Imens der er store spillere inden for den maritime modebranche, følte vi, at der manglede noget inden for smykke/ure afdelingen. Vi havde brug for at skabe et design, der udfyldte det klassiske begær, dog skulle det have en form for twist, der ville passe til den moderne modebranche. Langsomt men sikkert udviklede vi et smukt design af vores armbånd. Designet var minimalistisk, stilfuldt som enhver sejler ville være stolt af at bære. Det havde et traditionelt design, som vi med sikkerhed kan sige vil være tidløst. Klassisk betyder holdbarhed. Alting var lavet bedre i gamle dage. Det vil vi have frem.”

Jeg er personligt ret vild med det maritime look; når man er opvokset i en havneby med landets største uddannelsessteder for søfolk, er der noget hyggeligt og trygt forbundet med at bære sådan et armbånd, der kan vise verden hvor man kommer fra. Samtidigt er det maritime look, som firmaet selv nævner, meget in for tiden, og derfor er jeg rimelig overbevist om, at disse armbånd nok skal vinde frem!

Kig forbi shoppen og se alle de fine varianter. Selv havde jeg ret svært ved vælge farve, men er glad for det armbånd jeg endte op med; det minder mig om sommer, strand og softice – og har da sjovt nok også stylename “Beach” ;-) Du kan både følge Oliver Eggertsen Jewelry på Instagram (@olivereggertsenjewelry) og på Facebook.

I samarbejde med Oliver Eggertsen Jewelry

Reklamer

2 kommentarer

  1. Ej hvor er nogle af dem flotte! Jeg skal have “blue ocean” lige med det samme! Lækker krea blog!

    Tag gerne et smut forbi min blog og deltag også gerne i min giveaway!

    // Faymary – villa villekulla
    http://faymaryhuish.bloggersdelight.dk/

    1. De er bare superfine ja :-) Flere af mine veninde er også allerede helt vilde med dem! Tak for din søde kommentar, smutter da lige forbi din blog og tager et kig :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: