Det stikker helt af

…for mit lille, stakkels hoved de her dage. Nu skal I få lov at læse et forholdsvist personligt indlæg om min tossede weekend.

image

Lørdag morgen opdager jeg, at jeg er løbet tør for min vigtige medicin, som jeg får tre gange dagligt pt. Jeg har som mange af jer ved, været meget syg i – flere – perioder, og derfor haft et stort forbrug af smertestillende medicin. Den slags må man ikke stoppe med fra den ene dag til den anden, så jeg er pt i behandling med en slags erstatningsmedicin. Som jeg ikke har fået talt/doceret ordentligt – opdager jeg lørdag. Skræk og gru – abstinenserne er mange, hvis jeg ikke tager medicinen som jeg skal, og trapper rigtigt ud af den. Angst, uro, maveproblemer mm. er blot nogle.
Jeg ringer til lægevagten, som oplyser at han ikke må udskrive den slags medicin til mig. Det må kun min egen læge. Fair nok. Desværre er han utroligt nedladende og kommer med kommentarer som, ‘det er sådan set ligemeget, jeg kan ikke hjælpe dig’ og ‘så må du lære det på den hårde måde'(!) jeg er i øvrigt pænt høflig og ydmyg hele vejen igennem, idet jeg jo godt ved, fejlen er min – men det er sket den éne gang, og man er vel blot et menneske?
Jeg tudbrøler efter at have lagt røret på, men kommer igennem dagen på én pille og med støtte fra min kæreste.
Jeg kan kontakte min behandler dagen efter, da kontoret er åbent, og forhåbentlig få hjælp.

Søndag går jeg straks ned til mit behandlingssted, men får desværre at vide de heller ikke kan hjælpe mig! Lægen er ikke til stede. Suk.
Så kommer tårerne igen, og jeg forsøger atter engang lægevagten – de må da kunne komme med nogle råd til hvad jeg ellers kan gøre, må indtage etc.
Får desværre fat i en kedelig dame der på jysk konstant siger ‘je’ ka’t hjælp’ dig’ – tror hun siger det fem eller seks gange! Hun giver mig dog en tid ved byens vagtlæge, som bliver den eneste, der tager mig bare lidt alvorligt.
Hun udskriver ikke-vanedannende beroligende til mig, og jeg må love hende straks at ringe igen hvis jeg får det fysisk dårligt, idet hun så vil indlægge mig. Tak til den søde, unge kvinde, der endelig tog mig alvorligt, og kom med nogle skulderklap og gode råd!

Søndagen går, og jeg sover det meste af tiden på det beroligende jeg har fået. Når jeg er vågen, er jeg angst og skidt tilpas, men jeg klarer den indtil i dag. I morges ringede jeg straks til lægen, som med det samme gav mig en recept. Kl ni fik jeg endelig min medicin.
Da jeg her til eftermiddag vil tage pille nr. 2 – er æsken væk! ALT bliver endevendt – skraldespand (…), seng, badeværelse, køkken, under sengen, under trappen, under sofaen, kan en af kattene have dasket til æsken så den er fløjet sig en tur?
Jeg finder den ikke. Min læges telefon er lukket, og jeg må flov gå ned til hans kontor og bede om en recept mere!
Han er heldigvis god og rar min læge, og han kender mig godt.
Jeg får en ny recept, og skynder mig på apoteket. Hvor jeg lige køber en pilleæske med også… ;-) jeg skal aldrig opleve nogle lignende dage igen – det har været frygteligt, og i sidste ende kan jeg jo kun takke mig selv.

Og så glemte jeg i øvrigt at nævne, hvad der ellers skete i weekenden.
For jeg fik ikke fortalt, at jeg spildte cola ud over hele spisebordet, at Jokum tissede i mandens taske med alt hans arbejdstøj i, at regnen stod ned i stænger, at maden måtte på kogepladen igen efter vi havde sat os til bords, at dvd afspilleren begyndte at strejke, at vi købte en sæson af en serie vi allerede havde set, at den ene vaskemaskine i vaskerummet gik i stykker mens vi brugte den, at vi fik besked om min far var styrtet på cyklen i Harzen på hans og min mors ferie – og i øvrigt slået sig ret slemt, at den spraymaling jeg købte lørdag var tynd som tis, at vi fik en uventet regning med posten, at min konto pludselig stod i minus – og jeg kunne rent faktisk blive ved!

Vi har været SÅ uheldige, som om fredag d. 13. har strukket sig over flere dage! Og jeg der ellers normalt er så struktureret og kontrolleret.
Men heldigvis har vi også haft overskud til god mad, hygge og lidt krea.
Tænker, at det nu kun kan gå bedre herfra (7-9-13…)

Advertisements

9 kommentarer

  1. kaykamille · · Svar

    Fuck mand…

    Jeg ved godt at det er et dumt indlæg, men jeg elsker det. Jeg elsker personlige ting. Jeg elsker at spejle mig i det, se hvordan andres verdener er, og opdage min egen igennem andres igen.

    Alt bliver bedre fra nu for dig :)

    *sender positiv energi og sletter alle dumme regninger*

    -Kamille.

    1. TAK Kamille :-) det var en skøn kommentar, og jeg ved hvad du mener – er selv meget til personlige blogs, der må gerne være et rigtigt menneske bag alle indlæggene, som af og til kommer frem og fortæller om den virkelige verden… Jobproblemer, venindesladder, kærestesorger, moralske tømmermænd, ensomhed, glædelige nyheder på den private front – etc. :-)

  2. Anela Duranspahić · · Svar

    Hold op sikke noget! Stakkels dig 😔 Sender masser af positiv energi your Way 😃

    1. Tak, søde Anela :-) ja det har nu været lidt af en omgang ;-)

  3. Sikke en weekend :-/

    Er nu sejt, at du alligevel havde lidt overskud til kæresten og det kreative :-)

    Må sige, du er beviset på, at fredag d. 13 virkelig er en “ulykkes-dag”. Og hatten af for, du kæmper for dine piller!!!! Utroligt der kan sidde uddannet læger og være så flabet.

    1. Tak for din dejlige kommentar Kristine – det varmer altså! :-) jeg synes også det er helt utroligt man som højtuddannet kan sidde og tale på den måde. Hvorfor i alverden bliver man så læge? Jeg har faktisk overvejet at klage; samtalerne bliver jo optaget og gemt. Noget helt andet er, at Lægevagten får kassen for at sidde og tage telefonen. Det mindste man så kan gøre er da at tale pænt.

  4. Jeg har selv prøvet at sidde uden det smertestillende, og have de vildt abstinenser – Og nej, lægevagten er bare ikke noget værd i den sammenhæng :(

    Godt du fandt en der kunne hjælpe, selvom det var en lidt ringere erstatning… Og åh ja, det med at miste medicinen og måtte ned igen – Dén er bare ikke sjov!

    God vind til dig fremover

    1. Tak skal du have Jannie! Er ked af at høre du har været samme omgang igennem, for det er da bestemt ikke sjovt. Fik du de samme bivirkninger som jeg nævner? Og hvad gjorde du for at ‘holde ud’?

  5. Marlene Høj · · Svar

    Nu kan det da kun gå fremad…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: