Smuk kunst i en god sags tjeneste

1378514_555353447847051_712347841_n

I dag skal det handle om den gode sags tjeneste, og i dette indlæg vil du lære noget om et innovationsprojekt samt en kunstner, du måske allerede har stiftet bekendtskab med? Hende kommer vi til senere :-)

Til at starte med vil jeg gerne gøre jer opmærksomme på IVRK, som er en gruppe bestående af 6 iværksættere, der hver især rummer kompetencer indenfor bl.a. følgende områder – finans, markedsføring, konceptudvikling, kunst, grafisk design, multimediedesign, virksomhedsdrift, projektstyrring, ledelse og start-up. Deres mål er at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Som arbejdsløs fleksjobber i en meget lang periode (inden jeg endelig fik et job i sommer), er det naturligvis kun noget jeg kan støtte op om! Som et led i deres innovationsprojekt skal IVRK igennem en researchfase, der indsamler viden omkring innovativ forretningsdrivelse i udlandet. Og det er her, den dygtige kunstner kommer ind i billedet!

For at indsamle kapital til researchfasen har IVRK indgået et samarbejde med den up-coming kunstner fra Aarhus, Kasia Lilja.
Hun har doneret 400 kunsttryk i A4, som skal sælges til virksomheder og private, der gerne vil støtte innovationsprojektet og IVRK’s research rejse.

1238150_555595257822870_936110611_n

Designet på disse smukke kunsttryk er – som udgangspunkt – taget fra Kasia Liljas allerede kendte “Mr. Yes”, også kaldet ja-hatten. De sorte (og en enkelt grå) hatte findes på forskellige farver baggrund, og en skøn detalje er den lille fjer i hver hat. En ny fjer i hatten er Kasia Liljas metafor for at blive en oplevelse rigere; at få en ny fjer i Ja-hatten, at være åben, nysgerrig, positiv og innovativ. Netop derfor har IVRK i en collaboration valgt at modificere Kasia Lilja’s “Mr. Yes”, og med henblik på projektets mål om udlandsrejse, innovation, research, oplevelser og vækst kan jeg kun give IVRK ret i, at de “har ramt et smukt resultat i Kasia Lilja’s kunst.” Trykkene er i øvrigt sponsoreret af Hørdum & Engelbreth – Grafisk Produktion og rådgivning, og trykt på virkelig lækkert kvalitetspapir

Det færdige tryk hedder “Mr. Yes – Get Your Feather On”.
1 stk. signeret og nummereret kunsttryk af Kasia Lilja (inkl. ægthedscertifikat) koster 100,- plus porto og forsendelsesomkostninger 50,- Beløbet på de 100,- går ubeskåret til innovationsprojektet. Bemærk at prisen på disse kunsttryk er halv pris i forhold til Kasia Liljas normale priser – der er altså mulighed for at få et unikt tryk MED ægthedscertifikat til en rigtig god pris!

Der er 4 designs at vælge imellem (se det 2. øverste billede i indlægget her), og trykkene kan købes ved personlig bestilling på salg@ivrk.dk – husk der kun er 100 stk. af hvert design, og altså 400 i alt. Derfor skal du være hurtig, hvis du vil have fingrene i et tryk! Jeg er selv ganske forelsket, og har som tak for dette indlæg fået et tryk, der skal hænge over min sofa. Jeg glæder mig helt vildt til at få det op, og er samtidig glad og stolt over at kunne være med til at viderebringe budskabet om en rigtig god sag. Jeg håber at nogen af jer derude også vil være med til at støtte op; prisen er budgetvenlig og printet som sagt – unikt :-)

Se evt. mere på Facebook hos Kasia Lilja og IVRK.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: