Når verden går i sort

image

Klokken er på nuværende tidspunkt 03 natten til torsdag. Kl 07 kommer der en makker og installere ny vaske/tørremaskine hos os, og et par timer efter skal jeg til dyrlægen med Jokum – vores yngste kat.
Han har i en periode tisset uhensigtsmæssige steder… Dyner, seng, vasketøj og den slags. Ikke bare strint, men decideret TIS. Vi fik ham kastreret tidligt i håb om dét så ville hjælpe, men ak nej. Hverken Feliway, rene kattebakker, kastration eller alskens forskellig slags kattegrus har afhjulpet problemet, så nu skal han tjekkes for urinvejsproblemer.
Det er enormt stressende med sådan en kat, der pludselig kan finde på at tisse midt i det hele. Ydermere er det jo synd, hvis den fejler noget – men nærmest værre, hvis det er et rent adfærdsproblem.

Ældstekatten har øjenbetændelse – igen, og får atter dryppet øjne. Det alene er et projekt i sig selv, da hun er stor og bestemt ikke bryder sig om hverken øjendråber, loppekure eller andet i den dur. Men hvem synes også den slags er sjovt?
Jeg vil nødig brokke mig. Jeg ELSKER de katte, og ville ikke undvære dem for noget. Jeg har selv valgt dem til, så selvfølgelig tager jeg hvad der kommer, betaler de dyrlæger der skal betales etc.

Men var det så bare alt. Altså problemerne med de to katte.
Der er 117 andre ting som pt bare ikke går min og familiens vej.
De allerværste ting er endnu private og kan ikke deles af forskellige årsager. Det kommer – hver ting til sin tid.
Men det er ikke småting, og det fylder helt enormt.
Midt i en lav stresstærskel, et dårligt immunforsvar og et særligt sensitivt sind, er der pt meget at kapere.
Jeg har svært ved at overskue dagligdagen. Jeg er vågen om natten, og sover til langt op ad dagen. Basale ting som at gå i bad, tage en opvask, lave et måltid mad er enorme kampe for mig lige nu.
Jeg har både behandling og arbejde at passe, men har måtte sygemelde mig fra det meste. Manden arbejder i døgndrift i andre byer, og vi ses desværre kun i weekenderne. Men dem ser jeg frem til hver uge. Frirum og hyggestund.

Jeg har veninder at trække på, men svært ved at forklare mig og overskue at lave aftaler og lægge planer. Tanken om enten at skulle gøre sig lidt i stand fordi man skal ud, eller gøre noget ud af hjemmet fordi man får besøg, er helt uoverkommelig.
Selvom mine nærmeste jo er dødligeglade med begge ting. Det fylder bare stadig meget indeni MIG.
Denne uge har været rigtig svær. Jeg har fået nogle svære og hårde nyheder som jeg er ved at kapere, men det tager tid.
Derfor er bloggen stillestående flere ugedage fremover en ellers.
Omvendt finder jeg trøst i min virtuelle og kreative verden. Det er som om at det er det eneste jeg kan overskue. Jeg kan fordybe mig med det kreative, vise det frem virtuelt men samtidig gemme mig bag skærmen.
Det er både godt og skidt – men i sidste ende nok mest godt. Jeg tror det er godt, at jeg har noget jeg finder interessant i de her dage, hvor livets sorte skyer virkelig tynger.

Jeg glæder mig til jeg kan være helt åben og dele de værste ting med jer, da jeg tror, mange vil kunne genkende sig selv, måske finde hjælp i mine ord – eller hjælpe mig med jeres.
Indtil da skal I bare vide, at der er meget at slås med for mit vedkommende lige nu. Jeg skal være mange steder, både fysisk og mentalt, men også huske mig selv. Og midt i det hele bliver jeg lidt fortabt nogle dage – sover meget længe, læser tegneserier i sengen, dropper badet og maden og er ikke ret tilgængelig for omverdenen.
Men det er kun for en tid, og kun indtil jeg har fordøjet de ting der nu skal fordøjes.
Vi ses snart igen – sådan lidt on/off!

Reklamer

10 kommentarer

  1. Hang in there 😊

  2. Sender en kærlig tanke og lidt medvind

    1. Af hjertet tak :-)

    2. I øvrigt – er det ikke dig, der tilmeldte dig min pakkeleg?

  3. Kære L.C.

    Du er ikke alene om de følelser og reaktioner du gennemgår. Jeg kan så tydeligt genkende dagene som er proppet op med ting der burde gøres, men som blot flyder ud, og forsvinder i tågen. Basale behov og normer, som mad, bad, opvask og tandbørstning er ikke længere opfyldt, og det sociale liv står frustrerende stille.. Og indeni dit hoved sidder en sulten, træt, og nærmest indelukket pige og skriger at du skal tage dig sammen.

    -Men det skal du ikke! -for det kan man ikke… Du må give dig selv lov til at sumpe i noget tid, accepter at du har det svært lige nu, pyt med hvad grundende er til det. For ting tager tid, og hvis din krop og hjerne siger fra, så er det fordi den har brug for en pause, ikke fordi du er specielt svag.
    Det lyder jo som om at du kæmper helt vildt, og virkelig prøver at undgå at komme helt ned og ligge, så du ender nok ikke som posedame for ever..;-) Du skal nok komme ud af tågen igen, men giv tid. Dine følelser og frustrationer er gode, for de er med til at holde dig oppe, men husk også at acceptere at det er sådan det er lige nu.

    Find en eller flere at dele dine uforbeholdne følelser med, som kan give dig noget modspil, og som kan se hvornår der bare skal pusles om dig.

    Jeg ved godt at det er noget værre lommepsykologi at lukke ud, og så er jeg endda bare en af dine faste læsere der blander mig(føl dig fri til at slette indlægget), men havde egentlig bare lyst til at sige at du ikke er den eneste i verden der har prøvet at have det sådan, og vi andre lever endnu, og er på en eller anden måde kommet ovenpå igen.

    Du har en fantastisk blog oppe at køre, så dine hyppige indlæg vil blive savnet. Glæder mig til at læse dig igen.

    -sara

    1. Kære Sara, Tak for din fine og dejlige kommentar, som jeg bestemt ikke vil slette :-) Det er kun rart med velmenende ord og råd fra andre. Jeg ved jeg langt fra er den eneste som går hårde tider igennem. Lige nu spiller der desværre nogle ret alvorlige faktorer ind, som ikke ellers er til stede, og det gør det hele lidt mere svært. Jeg tager mine forbehold – med diagnoser som Borderline, Add og flere depressioner i bagagen, har jeg i mange år arbejdet meget med mig selv, gået i forskellige slags behandlinger og ved hvad jeg har brug for i bestemte situationer og omvendt. Heldigvis :-) Så jeg passer på mig selv bedst muligt, og har gode folk omkring mig. Du har helt ret i, at man skal tage en alvorligt slapper når man virkelig kan mærke man har brug for det! Det er så vigtigt at lytte til sig selv, og forsøge ikke at være dømmende overfor dét man ikke magter. Knus til dig.

  4. Vil bare lige give dig et cyberkram :)

    1. Tusind tak søde Alice :-) <3

  5. Sender en virtuel krammer din vej. Jeg kender det med ikke at have energi og lyst. Jeg har en diagnose der hedder stressbetinget depression, og til tider magter jeg heller ikke spor. Men synes virkelig du forklarer det godt – det med at du kan dyrke det kreative. Jeg plejer nemlig at få dårlig samvitighed når jeg ikke magter arbejde og hjem – men godt kan lave kreative ting. Du forklarer det bare så fint <3 Lykke til dig – og må du snart komme ovenpå.

    1. Tusind tak Christina! Jeg tror vi to har det temmelig ens. Min dårlige samvittighed fylder også helt enormt. Men vi er jo ikke selv herrer over hvad vi magter og ikke magter. Det er trods alt godt at vi i svære perioder kan finde glæde ved noget, og have lidt overskud til dét :-) selvom jeg også føler jeg burde bruge tiden på alt det andet “vigtige” ;-)
      Tak for de søde ord.
      Et knus tilbage til dig! – Line

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: