Førstehjælp til vinterhud

IMG_0635

Julen står for døren! Ja, mig kan man ikke narre ;-) Skønt julestemningen endnu ikke helt har indfundet sig hos mig, bliver jeg aldrig træt af lækre gaver. Og sådan én er Mádaras nye jule-gaveæske, som jeg har været så svineheldig at få tilsendt. Den indeholder nyheden Daily Defense creme (DD creme) samt to velduftende, faste sæber. Dette indlæg skal handle om cremen, som jeg har testet over de sidste dage.

Men først lidt om Mádara. Til jer der ikke kender mærket, kan jeg fortælle at Mádara fremstiller økologisk hudpleje, og at ingredienserne er en blanding af bl.a. planter, urter og bær hentet fra Norden. Her udsættes disse vækster nemlig for et mere barskt klima, og det er tilpasningen til dette, der gør dem stærkere og mere modstandsdygtige – og som derfor øger koncentrationen af aktive stoffer. Hvor man andre steder normalt bruger vand som bindemiddel i hudplejeprodukter, har man hos Mádara valgt at bruge birkesaft. Saften er høstet i de lettiske skove, og stimulerer i sig selv cellevæksten – det beskytter huden mod ældning, mens skader fra sollys, forurening og kemikalier mindskes.

IMG_0636

Mádara blev grundlagt på baggrund af den klassiske historie om et tilfælde af uforklarlig allergi overfor et konventionelt hudplejeprodukt, og i dag er det et verdensomspændende og anerkendt mærke inden for økologisk hudpleje – ja, faktisk hudpleje generelt. Alle detaljer er gennemarbejdet, undersøgt og overvejet nøje, og urterne hentes som bekendt kun i de geografiske områder, hvor deres virkning er allerbedst.

I og med jeg har min daglige gang i helsebutikken Helseriet, er jeg naturligvis godt bekendt med Mádara. Jeg har i forvejen op til flere af deres produkter, og de er blandt mine favoritter sammen med andet økologisk hudpleje som f.eks. Dr. Hauschka. Jeg har glædet mig meget til at prøve DD-cremen, som netop er kommet på gaden. Den er multifunktionel – dvs. at du kan bruge den der, hvor behovet er størst; krop, hænder, ansigt, læber… You name it :-) Cremen er især hjælpsom mod tør hud, og derfor er den perfekt til os her i Norden, især nu hvor vinteren står for døren. Som alle Mádaras andre produkter er den naturligvis baseret på funktionelle urter og planter, samt økologisk certificeret af eco-cert.

IMG_0632

IMG_0634

Nu har jeg som bekendt haft cremen nogle dage, og brugt den på både hænder og læber. Kroppen har jeg endnu til gode, men det er også mine hænder og læber som er hårdest ramt af kulden lige pt. Cremen fungerer godt begge steder, men allerbedst på huden (hænderne), som fuldstændig har mistet deres tørhed og rynker. Cremen er fed, men trænger forholdsvis hurtigt ind, og så snart man har den på huden kan man mærke, at det er noget der fungerer. Desuden dufter den HIMMELSK. Frisk og en smule syrlig, men samtidig med lidt sødme. Det er svært at forklare; den skal prøves. 60 ml (som den jeg har vist på billederne) koster 125 kr., og kan forhandles i butikker landet over nu. Jeg er fan – og skal helt sikker nok få tømt min her vinteren over :-)

Reklamer

One comment

  1. […] I mit indlæg om den lækre, vintervenlige creme fra Mádara? Udover cremen, og den fine gaveæske, fik jeg kort […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: