Lidt nyt

Kære læsere.
Det er stadig så som så med overskuddet, og sådan vil det nok være en rum tid endnu.
Jeg er netop påbegyndt ny behandling i byens lokalpsykiatri for at få styr på min angst og depression, og jeg tror det bliver rigtig godt. Jeg skal føre ugeskemaer, gå til ugentlige samtaler og får løbende tilbud om gode og nyttige foredrag. Ydermere skal jeg starte i en gruppe til april, hvor jeg vil møde andre med samme problematikker som mig selv. Det er jeg ret spændt på.

Lige nu er det en rigtig god støtte med behandling, da jeg er dybt ulykkelig over situationen med min morfar.
Jeg var ovre og besøge ham i går, og han er meget dårlig nu. Spiser ganske lidt, sover det meste af tiden og er tynd, afkræftet, svag. Han ligger i sin seng konstant og har svært ved at tale.
Det er umenneskelig hårdt at se sin hidtil friske, rørige og velfungerende morfar sådan, især fordi det er gået så ekstremt hurtigt. Tilbage i starten af december var han stadig nogenlunde frisk, deltog i familieaktiviteter og havde en hverdag stort set som han plejede.
Nu er han meget tæt på ikke længere at være.
Jeg har grædt så meget de sidste døgn, at jeg lige nu er helt tom. Mine øjne svier og kradser, og min hals og mit hoved dunker og gør ondt.
Heldigvis har min morfar ingen smerter, og det er altså virkelig et mirakel.
Jeg håber det fortsætter sådan, indtil han får fred. Lige nu er det nok kun et spørgsmål om dage.

image

Min mormor og morfar i start/midt-halvfemserne. Begge raske og glade. Min mormor mistede jeg til lungekræft for præcis 16 år siden nu på søndag (d. 2/2).

Det er så forbandet sørgeligt. Jeg har svært ved at forlige mig med tanken om at skulle undvære ham for evigt, for resten af mit liv. Aldrig mere at skulle grine, tale og joke med ham, aldrig mere at skulle give ham et kram og få et tilbage… Snakke om vores katte, besøge ham i hans hjem blandt alle de ting og sager der har været en stor del af hele mit snart 30 år lange liv.
Det forsvinder bare, og det er sket på ingen tid.
Det er så svært at forstå…
Jokum har han ikke nået at møde, og mit nye hjem får han ikke at se. Det føles utrygt og forkert, og som om jeg kommer til at mangle et afgørende sikkerhedsnet, selvom jeg jo stadig har mine forældre og mine gode venner.
Men min morfar vil efterlade et enormt stort, tomt og gabende hul.
Det er der ingen tvivl om.

image

Min fætter, min morfar og jeg. Jeg er ca 3 år, året er ca 1988, og jeg står op for en af de første gange i mit liv. Derfor har min morfar et godt tag i min arm.

Apropos nyt hjem, så er det mit her fra februar. I den kommende weekend går en veninde og jeg igang med at male nogle få steder der trænger, samt nogle blå vægge i soveværelset, som skal være hvide. Herefter er jeg klar til at rykke ind og komme på plads.
Jeg har herunder lidt billeder af lejligheden udefra, samt den tilhørende gård og en plantegning. Jeg skal bo i stuen, og fra vinduerne i både køkken og på badeværelse er der adgang til gården, så kattene kan komme udenfor og trisse rundt som de er vant til.
Jeg er spændt på hvordan det hele kommer til at gå!
Glæder mig afsindigt meget til jeg er på plads.

image

image

Inden jeg runder af vil jeg lige afsløre at jeg snart kan tilbyde jer endnu en konkurrence – på trods af mit underskud er det faktisk lykkes mig at få nogle aftaler i hus, og det er jeg lidt stolt over.
Inden længe vil I kunne vinde noget lækkert til benene, så hold øje med bloggen og Facebook i den nærmeste fremtid :-)

En stor tak til de af jer som tager jer tid til at læse mine triste indlæg og trods den kedelige stemning holder ved – endnu mere TAK til jer som tager jer tid til at lægge en sød og opmuntrende kommentar. Det betyder faktisk alverden, og er med til at løfte mig lidt op i hverdagen. De læses flere gange med et taknemmeligt smil på læben!
Vi skrives snart ved igen, god torsdag derude.

Reklamer

6 kommentarer

  1. Det er trist at hører omkring din morfar, jeg er glad for at han ikke har smerter nu her. Det må bare være endnu hårdere, hvis han havde.

    Dit nye hjem kommer til at se fint ud, og der kommer da også til at være godt med plads.

    1. Det ville være helt forfærdeligt hvis han havde smerter. Og ubærligt. Det er jeg så glad for han IKKE har.
      Den nye lejlighed er super lækker, stor og lys. Jeg har været meget heldig, idet en bekendt har haft den til salg længe, men ikke har kunnet sælge. Derfor har han valgt at tage den af, og jeg har fået lov til at leje den temmelig billigt. Det bliver drønlækkert at være på plads. Køkkenet er så lækkert, og trægulvene nye og smukke. :-)

  2. Sikken en fin lejlighed. Det ser godt ud. Bliver spændende
    Øv, at din Morfar ikke har fået det bedre, men at det kun går nedad.

    1. Ja, det er utroligt hårdt. Men vi vidste så snart at han fik diagnosen, at det ikke var helbredeligt, og derfor kun kunne gå én vej derfra. Det er kun et spørgsmål om tid nu.

  3. Årh hvor jeg fornemmer hvad du er igennem… Har nettop selv en morfar som er terminal, og dødsyg. Det er bare hårdt og kræver meget af ens energi. Især fordi jeg tænker utrolig meget over livet og døden… Hvis du sku ha lyst til at se med, har jeg selv li skrevet et blogindlæg omkring det : http://pernillenb.wordpress.com/2014/01/30/livs-processen/
    Så en kommentar fra mig, som beskriver at jeg forstå dig og at det er piv hårdt, når en man elsker og har haft tæt på livet, er ved at forlade livet.

    1. Du har helt ret!
      Og hos mig sætter det også en hel masse svære tanker igang, som har det med at overtage for meget. Sådan er det nok gerne med os særligt sensitive.
      Jeg vil læse dit blogindlæg så snart jeg har lidt ro og overskud til det :-)
      Er meget ked af at høre du ligenu går en lignende omgang igennem!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: