København tur-retur

Jeg er i dag hjemvendt ovenpå en dejlig, dejlig tur i det københavnske.
Mine forældre skulle på hyttetur med noget af vores familie et sted i nærheden af hovedstaden, og det passede så fint med at jeg kunne få et lift frem og tilbage, og tilbringe et par dage med mine veninder derovre.
Det var vældig tiltrængt, da tre af mine nærmeste veninder er bosat i København, og jeg derfor ikke ser dem så tit. Det er blevet alt for dyrt for mig at tage offentlig transport derover efter jeg ikke længere kan få wildcard, men nu har jeg opdaget et koncept med nogle røde busbilletter, som jeg helt sikkert skal have afprøvet i den nærmeste fremtid.

image

Fredag var jeg et par timer i Allerød med familien i den føromtalte hytte, inden jeg blev kørt ind til storbyen til min gymnasieveninde hvor jeg skulle bo weekenden over. Hun har fået en andelslejlighed på Islands Brygge som jeg ikke har fået besøgte før nu, og det var simpelthen sådan et dejligt sted. Pænt, roligt og ordentligt. Lige min ting :-) vi handlede ind til lidt nem aftensmad, og efter spisning måtte jeg alene ud i byen for at komme hjem til veninde nr. 2, med hvem jeg havde en koncertaftale. Det var angstprovokerende at skulle ud med bus alene – sørge for at stå af det rigtige sted, sige det rigtige i bussen, finde vej til min veninde efter at være stået af etc. Jeg er en nød til den slags og er samtidig talblind og ejer af en frygtelig stedsans – kombineret med en høj stresstærskel ;-) men det gik. Mine veninder var meget søde til at hjælpe og guide.
Hermed fik jeg også set min anden venindes hyggelige sted på Frederiksberg, og efter et par baileys tog vi mod Tivoli til fredagsrock for at høre Rockers by Choice og ikke mindst Østkyst Hustlers. Vejret var smukt men koldt, det mærkede vi dog ikke da musikken var igang. Super god koncert, rigtig mange mennesker og dejlig, dejlig stemning.
Herefter var jeg træt, og besluttede mig for at tage retur til min første venindes lejlighed.

Lørdag stod på strøgtur med de to veninder plus én god veninde mere. Jeg fik lov at sætte dagsordenen, og kom i alle de spændende butikker jeg ikke har herhjemme i Svendborg ;-)
Monki, Urban Outfitters, Topshop etc. Jeg fandt lidt lækkert i Monki – en udsalgssweater og en de punge de altid har, men løbende skifter ud i diverse farver. De koster kun 60 kr. og er ganske rummelige. En billig måde hvorpå man ofte kan forny sin pengepung.
Vi spiste en billig frokost på Jensens, kiggede på lidt gratis, offentlig kunst, fik snakket en HEL masse, og var hver især hjemme igen sidst på eftermiddagen.
Om aftenen slappede veninde 1 og jeg af med lækre rugbrødsmadder, chokolade, musik og mere snak, inden vi måtte give efter for trætheden ved 23tiden.

image

Søndag formiddag blev brugt på praktiske ting – nedpakning etc., inden mine forældre atter hentede mig lidt før middagstid, og turen gik tilbage til Fyn. Jeg kunne godt have brugt noget mere af søndagen i København, men havde simpelthen ikke råd til at tage offentlig transport hjem.
Jeg må snart tilbage igen; der er ikke andet for :-)
Det har været fantastisk dejligt at se de piger jeg desværre mangler så meget i min hverdag. Det var enormt tiltrængt, og jeg har ikke haft ret meget tid til at føle mig angst, eller dyrke de sociale medier. Jeg kan dog også godt mærke at jeg er træt nu. Jeg er brugt, men på den gode måde!
Der er intet som kan hjælpe på tristhed og tomhed som ægte, gode veninder og tid, snakke og oplevelser med dem.

Nu vil jeg trille i seng og få mig en rigtig god nats søvn.
Jeg har på fornemmelsen, at jeg vil sove godt igennem :-)
Håber at I allesammen har haft en mindst ligeså god weekend som jeg. Ønsker om en god påske til jer alle.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: