Ugen der gik – i ord & billeder

image

Endnu en uge i forårets tegn er ved vejs ende.
For mit vedkommende måtte jeg se mig slået af sygdom først på ugen, men jeg kom stærkt igen, og fik kompenseret godt for de dage jeg tilbragte i sengen :-)
Nogle af dagene gik desuden med lidt indretning og bestilling af Vissevasse plakat til min nye stue.
Torsdag var jeg på genbrugstur – find indlægget lidt længere nede – med min mor, og fredag hyggede jeg med en veninde.
Jeg har desuden fået gået nogle gode ture, og så har jeg læst en masse. Lige nu læser jeg Jane Aamund: “Den hvide verden” (herfra afsnittet om Christianshavner-sutten), som er en fortsættelse af “Den grønne port”. Begge bøger er selvbiografiske, og fortæller især om hendes opvækst, hendes kærlighedsliv og hendes sygdomsperioder, hvor hun blandt andet har været ramt af kræft to gange.
Hun skriver helt fantastisk, og formår at flette humor ind på avanceret vis, så man må grine højt selvom man er helt alene, og selvom der har været så megen sygdom og modgang i hendes liv.

I weekenden stod den på Høje Bøge Open Air – et arrangement der bedst kan sammenlignes med fx Grøn Koncert eller Rock under broen. Det foregår hvert år, altid på en lørdag, og på Svendborgs lokale stadion. Her kan købes mad og alkohol og nydes et populært live musikprogram. I år var Burhan G, LOC, Liga og Carpark North blandt de optrædende.
Min veninde og jeg tog sammen op til en flok bekendte, hvor vi endte med at være en helt stor flok mennesker til drinks, øl, jordbær, solskin og grill. Vejret var jo intet mindre end fantastisk, og flere måtte gå hjem med en solskoldet nakke da aftenen var omme :-)
Det var en hyggelig, men lang dag, og jeg måtte kaste håndklædet i ringen inden sidste band havde spillet, for jeg var både træt og halvsløj.

I dag har jeg været ude og få noget frisk luft og haft krea-sagerne fremme.
Jeg blev godt tilfreds med sættekassen, som I kan læse mere om i indlægget før dette.
Nu venter en ny uge – vistnok med sommerdage, skal man tro meteorologerne, så mon ikke jeg skal en tur hjem til familien og sole i haven. Ellers skal jeg en tur i Ikea, hygge med min veninde, få lidt arbejde fra hånden, få de sidste ting på plads i min lejlighed og så småt begynde at forberede en indflytterfest.
Vi blogges ved ;-)

Godnat!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: