Et ulykkesår

Jeg troede jeg havde haft min portion af dårlige oplevelser i 2014. Jeg troede, at nu var bøtten vendt – nu kunne det kun gå fremad.
Måske skal man passe på med at tro den slags… I hvert fald sidder jeg nu i skrivende stund opløst af gråd, fordi endnu en ulykke er blevet trukket ned over hovedet på min familie.

image

Vores skønne, dejlige langhårede schæfer på knap ni år er blevet alvorligt syg, og skal aflives.
Jeg har lige fået beskeden for en times tid siden.
Jeg har valgt at blive hjemme ved mig selv indtil det er overstået. Jeg tror ikke mit hjerte kan rumme mere smerte, og jeg husker alt for tydeligt hvor umenneskeligt hårdt det var for ti år siden, da vores anden hund blev aflivet.
Jeg var hjemme og se Sanna i går, og jeg kunne godt se, at hun ikke var frisk. Hun var grå, mager og havde et dødt blik. Hun ville ikke spise, hun ville ikke ret meget.
Og i dag faldt dyrlægens dom så. Høj feber, problemer med begge hofter og med høj sandsynlighed også livmoderbetændelse.
Nu skal hun have fred. Hun har levet et godt og langt liv; det trøster jeg mig med.
Men hvor er det dog forfærdeligt sørgeligt. Den faste læser af bloggen vil vide, at mit hjerte banker 101% for alle dyr, og selvfølgelig især mine egne. Når hun er væk, vil det være som at have mistet et familiemedlem.

Jeg synes dette år har været ubarmhjertigt hårdt.
Jeg mistede min morfar til kræften i februar. Kort tid efter gik min ekskæreste og jeg fra hinanden. Så måtte jeg flytte – og fik en ubehagelig mand til genbo. Han blev skyld i, at jeg måtte give min ene kat fra mig, så den kunne komme til et hjem, hvor den kunne leve som udekat.
Samtidig med alt dette har min far også været ramt af længerevarende og alvorlig sygdom; og jeg selv har været indlagt på psyk. afd. med slem angst.
Hold nu op det er mange ting at kapere på kort tid.
Og nu må vi sige farvel til vores elskede hund.

Indimellem er livet bare langt fra fair.

Reklamer

4 kommentarer

  1. gode tanker i din retning ♥

  2. Line Find-Andersen · · Svar

    Kram og tanker til dig. Vi oplever selv sådan et år herhjemme og jeg glæder mig ærlig talt til at kunne sætte punktum for 2014 og starte på et nyt år – håber, nissen ikke flytter med. Jeg ved, dit hjerte banker for dyrene og fik et par tårer i øjnene ved at læse dette. Vid, der sidder en dyreven herovre og tænker på dig og dine og håber på, der snart må komme lidt lykke din vej!

  3. Mie Christensen · · Svar

    Du har godt nok også været hårdt ramt! Kan SÅ godt forstå du græder over Sanna’s aflivning. Jeg savner stadig min hund, og det er snart syv år siden, hun blev aflivet, man kommer sådan til at elske de små firbenede, og det er trist at de ikke kan leve ligeså længe som os.
    Hvordan går det med din far? Var det ikke en knæoperation, hvor der gik betændelse i?

  4. Tak for alle jeres søde og venlige kommentarer – det varmer <3
    Mie – min far har det bedre, men kommer sig aldrig helt. Hans ben er stadig meget dårligt, og han har svært ved at arbejde. Han står til at skulle have nyt knæ engang i fremtiden, og det er et hårdt slag, især fordi han er så fysisk aktiv med cykling, træning etc. Heldigvis er betændelsen ovre. :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: