Låge 18: Noget fint du har fået i år

image

Jeg har faktisk fået rigtig mange fine ting foræret i år. Jeg har lige haft fødselsdag, hvor jeg fik mange dejlige gaver – og så har jeg jo arvet efter min morfar. Jeg har blandt andet arvet en del keramik og køkkensager, en gammel smuk paraply, nogle bøger, alle de gaver jeg i tidens løb selv har foræret ham – og så de her to fantastiske lænestole, som jeg altid har haft et godt øje til. Vi var fire børn, syv børnebørn og ét oldebarn om at dele arven efter min morfar, så jeg er meget stolt og glad for at jeg fik stolene.
Desværre har jeg kun plads til den ene i mit lille nye hjem, så den anden står sikkert opbevaret i mit loftsrum.
De er ikke noget videre værd og ikke arkitekttegnede eller noget, men jeg synes de er både hyggelige og super retro-in.
Jeg elsker dem i hvert fald højt, og det bedste er at de hver dag minder mig om min morfar.

Skriv en kommentar