PMS – en tilstand fra helved

Er egentlig gået i seng. Men jeg kan ikke sove, for jeg ligger og tudbrøler. Sådan rigtig hulker. Og har brug for at skrive det her indlæg.
Jeg har PMS/er præmenstruel disse dage, og jeg er det altid i en meget svær grad, hvilken en del af jer kvindelige læsere derude helt sikkert også kender til!

Lige nu tuder jeg over verdens uretfærdighed og folk der ikke er gode mod dyr. Siden jeg var helt lille har jeg haft et utroligt ømt punkt for dyr generelt. Jeg nærer stor omsorg og beskyttertrang overfor dyr, der ikke har det godt.
I min gård har vi en vildkat, som har “boet” her de sidste mange år. Den holder til her, og ude i gågaden, og hele byen kender den, og giver den mad. Men nu har butikkerne som støder op til gården, fundet ud af, at de ikke synes den skal være her. Og at de ting folk stiller ud til den, som fx mad og tæpper SLET ikke skal være der. De synes foderet tiltrækker rotter! Og at rotterne lugter. Aldrig har jeg i mere end det år jeg har boet her, set eller lugtet en rotte i denne gård. Til gengæld har jeg set og lugtet butiksarbejdernes cigaretskodder og madpapir. Jeg har boet her i byde ALTID og kendt den kat i årevis. Af erfaring/fortællinger ved jeg, at den trives som udekat, og ikke vil tages ind, idet flere har forsøgt at tage den til sig i en god mening. Når bare den har læ, mad og vand, klarer den vinteren. HVORFOR må den så ikke få det? Så sent som onsdag aften satte jeg to gennemsigtige, små bøtter ud med mad og vand til den samt et mørkt håndklæde. Fjernet i dag. Andre lagde et blødt fleecetæppe ud til den i mandags, fjernet i går. Beboelseskasse, skåle til mad, en pose med mad sat ud sidste vinter – fjernet for nyligt.
Nu fortsætter jeg selv ‘projektet’ og sætter ting ud til den om aftenen, fjerner dem om morgenen inden butikkerne åbner, sætter det ud igen for aften og nat etc. Jeg har efterlyst hjælp til at finde tæpper, mad, loppekur, sovekasse mm på Facebook, og mange er meget samarbejdsvillige. Men mange er også helt ligeglade. Og nogle er decideret imod den stakkels, dejlige, kælne kat. Så nu ligger jeg faktisk og græder fordi jeg er så sur over al den ondhed der findes. Mine tanker flyver rundt og tager hinanden, så jeg begynder at tænke i dyremishandling og alt muligt andet, og når jeg har PMS kan jeg slet, slet ikke styre det. Normalvis bliver jeg også ekstremt berørt, kan fx slet ikke se film eller tegnefilm hvor der er noget med dyr der lider det mindste eller bliver kede af det (Disney film, puh), men lige nu er det bare way out.

Nogen der kender til ekstrem PMS, og hvordan viser det sig hos jer? Udover jeg bliver så ustabil følelsesmæssigt, forøges min angst også. Jeg bliver sindssygt træt og kan sove to døgn i træk, jeg får hovedpine og smerter i underlivet – mine bryster spænder og gør ondt, min lunte er enormt kort, maven bliver oppustet, jeg får diarré jeg får en kæmpe trang til chokolade… Og mere i den dur. P-pillerne hjælper lidt på nogle af de fysiske symptomer, men ikke sådan helt vildt.

Pyh… Det hjalp lidt på tårerne at få det ud, skrive det ned, dele det. Jeg ved jeg ikke er den eneste der lider under et skrøbeligt sind, en pokkers stor retfærdighedssans og så lige en kæmpe omgang PMS oveni hatten. Og det er trods alt rart ikke at være helt alene om sine særheder :-)
Nu vil jeg forsøge at dreje tankerne ind på positive ting; fx skal jeg på loppemarked i morgen og finde fantastiske fund, og manden kommer hjem til weekenden og hygger.
Men det er lidt svært. For lige uden for mit vindue ligger der en dejlig kat og fryser lidt, og i morgen tidlig skal jeg tage dens tæppe fra den, for at den kan få det igen om aftenen. Men det ved den jo ikke :-/

Godnat.

Tags: følelser, Kat, pms, præmenstruel, uretfærdighed